DSB bureauerne har 14.000 venner på Facebook

”Vi har de samme bookinger som sidste år, der er en lille fremgang, men der er stadig mere efterspørgsel efter billigere rejser – selv om vi også sælger dyre rejser med krydstogter og eksklusive togrejser.”
Det siger Mogens Hagelskær, direktør for DSB Rejsebureau. Han tilføjer:

 

”Vi kunne nok tage markedsandele fra vores konkurrenter, men vi lever som andre rejsebureauer i et skisma, hvor rejsende shopper rundt. Omvendt kan vi glæde os over meget høj kundetilfredshed – det gør vores ca. 100 medarbejdere stolte.”

 

Vi har allerede 14.000 ”venner” på Facebook – men det gælder om, at vi
bliver kendt for andet end togrejser, vi skal have højere synlighed overfor vores målgruppe, rejsende over 45 år. Vi skal være mere i direkte kontakt med kunderne og nemmere at komme i kontakt med.”

 

Med 14 bureauer er DSB Rejsebureau det mest repræsenterede i landet. ”Også når man ringer til DSB Rejsebureau, vil der være nye toner: på vores telefonlinje har vi nedlagt tastemenuen, så man hurtigt får personlig betjening,” siger Mogens Hagelskær.

 

DSB har Danmarks største rejsebureaukæde. Der er 15 rejsebureauer, et
onlinerejsebureau, et krydstogtbureau samt egen turoperatør, DSB Tours.

Rejsebureau-kæden omsætter årligt for ca. 400 mio. kr., ca. halvdelen
kommer fra salg af internationale togrejser.

Skrevet af Henrik Baumgarten