DSB presset til at give rabat på nettet

Han kræver at DSB på sin hjemmeside med det samme indfører en orientering om muligheden for at opnå helt op til 63% rabat, skriver ekstrabladet.dk.

 

Hidtil har rabatten ikke kunnet opnås af kunder, der bestiller billetter på DSBs hjemmeside, men udelukkende gennem telefonbestilling eller ved billetkøb på en togstation. Og det er transportminister Hans Chr. Schmidt slet ikke tilfreds med. Han kræver at DSB lynhurtigt laver om på den politik, som gør det dyrere at benytte internettet end de gammeldags metoder.

 

Hvis ikke det er teknisk muligt at lægge rabatpriserne ind på hjemmesiden, skal DSB straks finde en midlertidig løsning. Han har givet DSB en uge til at løse problemet og er det ikke muligt skal DSB som minimum oplyse på hjemmesiden om, at muligheden for rabat er til stede ved køb ad de traditionelle kanaler.

Skrevet af Flemming Juul