DSB tvivler på, om vi får IC4-tog

Fem år har danskerne og DSB ventet på at få leveret de nye IC4-tog, og nu frygter transportministeren og DSB, at ventetiden har været forgæves. Den italienske leverandør har frist til maj – ellers annulleres kontrakten.

Både transportministeren og DSBs ledelse frygter nu, at man må skyde en hvid pind efter de savnede nye tog, skriver Jyllands-Posten ifølge borsen.dk. DSB stillede i maj sidste år togproducenten  AnsaldoBreda, det ultimatum, at der senest i maj 2009 skulle være leveret 14 fejlfri togsæt og et togsæt, der kan køre sammenkoblet. Ellers ophæves hele kontrakten på de 83 togsæt.

DSBs adm. direktør, Søren Eriksen, siger til avisen, at der er grund til bekymring, selv om man endnu ikke kan opgøre om togfabrikken kan overholde DSBs ultimatum. I dag er der leveret otte togsæt, men de er behæftet med for mange fejl.

 

Skrevet af Flemming Juul