DSB vil sælge sit hovedsæde

Det er en større spareøvelse, der er under udvikling i DSB efter katastrofale underskud de seneste år. Blandt elementerne er et overraskende salg af etatens hovedkvarter gennem 83 år til fordel for mere effektive rammer, skriver epn.dk.

 

Adm. direktør Christian Roslev siger, at idéen har været længe undervejs. Den 240 år gamle fredede bygnings store gangarealer og dårligt udnyttede kontorer giver for stor spildplads, og fredningen gør, at muligheden for at bygge om ikke er særlig stor. Han ønsker sig et mere åbent hovedsæde – helst i nærheden af jernbanen.

 

Desuden skal der næste år spares 110 millioner kroner på koncernens indkøb. Det betyder omlægning fra decentrale indkøb til koncernindkøb.

Skrevet af Flemming Juul