DSBs økonomi værre end ventet

Til gengæld afviser DSBs ledelse, at der skulle være truffet beslutninger om afskedigelser, hvilket er blevet hævdet af Ulrik Salmonsen, formand for Dansk Jernbaneforbund, skriver berlingske.dk.

 

I en pressemeddelelse fastslår Christian Roslev, at effektiviseringerne ikke skal kunne påvirke kundernes rejseoplevelser, men han fastslår, at DSB taber penge hver dag, hvilket ledelsen målrettet går efter at forbedre.

 

Ifølge Ulrik Salomonsen skulle omkring 1.000 ansatte risikere at blive afskediget.

 

Christian Roslev siger, at DSB skal være mere effektiv, hvilket kræver effektiviseringer og strategiske fravalg og på et pressemøde sagde han, at man ikke kan afvise fyringer, men at det ikke vil komme til at gå ud over passagererne.

 

Transportministeriet og Finansministeriet har bestilt en rapport i konsulenthuset Quartz+Co om, hvorledes økonomien i DSB kan forbedres. Den ventes offentliggjort i løbet af efteråret og DSBs adm. direktør ser frem til rapporten som et idékatalog for, hvordan man kan lave en genopretning.

Skrevet af Flemming Juul