DSBs strategi fungerer

dsb-ic4-togStatsrevisorerne godkender DSBs strategi, men understreger, at selskabet kan effektivisere endnu mere og at der er tvivl om DSB kan nå strategimålet for 2014.

Man har haft succes med at rette op på underskuddet gennem personalereduktioner, færre investeringer og flere kunder, skriver business.dk.

Gælden er dog stadig 16 milliarder kroner og der er mulighed for at effektivisere endnu mere, lyder konklusionen i en beretning fra Statsrevisorerne, som gar gennemgået strategien ’Sundt DSB’.

Statsrevisorerne mener, det vil være vanskeligt at nå strategimålene for i år, fordi DSB blandt andet har indgået aftaler med fagforeningerne, der gør det svært at reducere personalet tilstrækkeligt i år.

Samtidig kritiserer statsrevisorerne den tidligere VK-regering for ikke at have grebet ind overfor økonomien i 2007-2010.

“Ministeriet foretog ikke større strategiske skift i bestyrelsen, selv om ministeriet fra 2008 i tiltagende grad var klar over, at ministeriets og DSBs dialog om DSBs økonomi var utilstrækkelig, valgte ministeriet ikke at foretage større strategiske skift i bestyrelsen,” skriver Statsrevisorerne.