Dyrt farvel til Jansson

Han valgte selv at stoppe i september 2010, og derfor har han ikke krav på fratrædelsesvederlag. Alligevel gav SAS-bestyrelsen ham løn for hele opsigelsesperioden selv om han kun arbejdede i en enkelt måned, skriver business.dk.

 

I alt betalte SAS 14,3 millioner svenske kroner for de ni måneder, han arbejdede i 2010 plus de ekstra fem måneder, hvor han reelt ikke arbejdede. De fem måneder giver ca. fem millioner svenske kroner af udbetalingen.  

 

Ifølge HR og kommunikationsdirektør i SAS, Henriette Fenger Ellekrog, er det helt naturligt med løn i hele opsigelsesperioden, som hun mener er retningslinjerne i alle virksomheder.

Skrevet af Flemming Juul