Læserbrev fra Carsten Elsted

Kære Karsten Madsen



Nu er du jo så ung, at du ikke ved, at respekten mellem Ejvind Olsen og jeg begyndte for 34 år siden, da jeg som ung reporter mødte op på Berlingske og fik en nyudnævnt nyhedsredaktør Ejvind Olesen som chef.

Fra den dag lavede dette makkerpar, den ene chef og den anden en lærevillig reporter, den ene forside efter den anden. Og den respekt har holdt lige siden, selv da vi var konkurrenter med hvert sit brancheblad.

Derfor sendte jeg straks en privat mail til Ejvind Olesen, da jeg stillede op som formands-kandidat. I min mail til Ejvind skrev jeg bl.a., at jeg/foreningen i fremtiden ville bede Ejvind Olesen om at beholde formandshvervet for de to priskomitteer, som uddeler rejseskribenternes to priser: Europæiske Rejsepris og Den Lille Havfrue, da Ejvind på denne måde fremover kunne støtte foreningen i det udadvendte arbejde, mens vi andre tog os af det daglige slæb.

At gøre ham til æresmedlem på generalforsamlingen regnede jeg ikke med var til diskussion. Selvfølgelig skal Ejvind takkes for 30 års indsats for Danske Rejseskribenter på generalforsamlingen, og det skal Anne-Vibeke og jeg nok klare, især hvis du, Karsten Madsen, holder dig udenfor.



Venlig hilsen

Carsten Elsted





Jfr. ovenstående: Anne-Vibeke Isaksen har præciseret i en skrivelse til Take Offs chefredaktør, at hun – som det ellers kan fortolkes af Elsteds indlæg her på siden – ikke har indgået nogen aftale med Carsten Elsted om, hvordan Ejvind Olesen skal hyldes.



Og jeg har kun den tilføjelse, at det er en mærkelig omvej at gå, hvis man – som Elsted har erklæret – vil samle foreningen på ved på forhånd at bede et medlem (min ringhed) – som tillader sig at appellere til forsoning – blande sig uden om, hvordan foreningen skal ledes.



Det er vel ellers den simpleste ret for os alle sammen. Med mindre Carsten Elsted vil lave særlige regler for mig.



Karsten Madsen

Skrevet af