Danmarks bedste elever i kulinarisk kamp









Skoler fra hele landet har udvalgt deres dygtigste elever, der ved den store fødevaremesse Tema 2009 som ramme mødes for at dyste om at blive landets bedste kokke-, tjener-, cater- og smørrebrødsjomfruelever.



I konkurrencen vil hvert hold unge kokkeaspiranter gennem lodtrækning blive sat sammen med et hold tjenerelever.

For hvert kokkehold gælder det tilberedelsen af en tre-retters menu med forret, hovedret og dessert, mens tjenerholdene foruden serveringen af de tre retter blandt andet skal dyste i borddækning, tranchering, forklaring af vinvalg og mixing af cocktails.



Mesterskabet består foruden den praktiske opgave af en skriftlig teoriprøve, der afvikles aftenen før.



Smørrebrødsjomfrueleverne får ligesom kokke- og catereleverne en råvarekurv. Også her er tidsrammen tre timer og ligesom kokke- og tjenereleverne stilles de deltagende i DM for Caterelever og DM for smørrebrødsjomfruelever over for en skriftlig teoriprøve aftenen før den store dag.



Foruden titlen og æren modtager årets vindere en pokal, og en vandrepokal, som deres skole har mulighed for at beholde til evigt eje, hvis den er vundet tre år i træk.



Hver konkurrence bedømmes af et dommerpanel udpeget af Horesta og fagforeningen 3F.


Skrevet af