Sådan taler en drømmer på flyudstilling

Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan komme ud af såkaldte nyheder fra Farnborough flyudstillingen i London. Sådan har det altid været. Flyselskaberne kappes om at fortælle, hvem de har skrevet kontrakt med –ofte er det sket længe forinden. Andre oplyser hvem, de gerne vil skrive kontrakt med, uden at have antydning af aftaler i stand. Det gælder således Bombardier, som i dag til Børsen, siger, at man satser på flysalg til Maersk Air, hvis flychef nøjes med at sige ”at det er da et spændende fly, men vi kigger selvfølgelig også på andre muligheder”. Mon ikke?



Maersk Air er langt inde i overvejelse om de skal have en enhedsflåde af Boeing-fly eller Airbus i fremtiden.



Rekorden blev dog sat af Ryanairs Michael O`Leary, som sagde ”at om fem år vil de kun være fire store flyselskaber tilbage, nemlig Lufthansa, Air France og British Airways og Ryanair. ”Og det vil ikke koste noget at flyve med Rynair, som til gengæld vil tjene sine penge på hoteller, biludlejningsselskaber etc.”

Skrevet af