SAS får ny kommunikationschef

Det bliver den 41-årige Anne Bove-Nielsen, som fremover skal stå med ansvaret for den videre udvikling af SAS Danmarks interne og eksterne kommunikation.

Anne Bove-Nielsen kommer fra en stilling som senior kommunikationsrådgiver i konsulentvirksomheden Jøp, Ove & Myrthu. Tidligere var hun kommunikationschef i Microsoft, med ansvar for kommunikationsstrategien i 23 lande.

”Vi har valgt Anne til at drive vores kommunikationsfunktion. Med sin brede erfaring skal hun være med til at videreudvikle den interne og eksterne kommunikation” siger selskabets adm. direktør, Susanne Larsen.

Anne Bove-Nielsen har i, ifølge en pressemeddelelse fra selskabet, i alt otte års journalistisk erfaring fra lederposter, bl.a. som redaktionschef på Børsens Nyhedsmagasin, redaktør for virksomhedsgruppen på dagbladet Børsen og som leder af kommunikationsområdet på P2-Musik i Danmarks Radio.

Anne Bove-Nielsen starter i SAS den 1. juli i år.

Skrevet af