Hotelansatte tilbudt krisehjælp

Tidlig lørdag aften anholdt svært bevæbnet politi mistænkte fra det store millionkup mod Dansk Værdihåndtering ved Brøndby.

De fire, som nu er isolationsfængslet, tjekkede samme eftermiddag ind på hotellet – de blev anholdt i hotelbaren.



Med 487 værelser er Scandic Copenhagen kædens største af sine 21 i Danmark. Men fire gæster på Scandic Copenhagen havde lørdag politiets interesse.



Mindst 30 svært bevæbnede fra politiets aktionsstyrke anholdt tre svenskere og en dansker, mistænkt for at være hovedmænd bag Danmarks største røveri. Ved røveriet mod Dansk Værdihåndtering ved Brøndby slap røverne af med over 60 mio. kr. i kontanter.



”De fire tjekkede ind på hotellet lørdag eftermiddag, tre var nogle store karle. Vores receptionist fulgte alle forskrifter og bad dem bl.a. betale forud og tog kopi af deres pas,” siger hoteldirektør, Anders Duelund, til Take Off.



”Hotellet havde i lørdags 834 overnattende gæster. De fire anholdte sad i hotellets lobbybar, da 30-50 betjente med maskinpistoler, hunde osv. stormede ind. Vi har det på videoovervågning og politiet har en kopi. Politiet har ransaget deres værelser. Vi opsatte information til gæsterne og tilbød personalet krisehjælp, ikke mindst de fire i receptionen og tjeneren i baren,” siger Anders Duelund.



HB


Skrevet af