Komiker skal skaffe turister til Danmark

40 minutter med entertaineren Anders Lund Madsen, liggende i en seng mens han gør sig sine betragtninger over ferie i Danmark. Det er blandt de fire events, som Danmarks Turistråd tilbyder publikum på feriemessen i Bella Center 24-26. januar.



Anders Lund Madsens “horisontalt leverede” indlæg lørdag den 25. janaur kl. 12 er samtidigt optakt til DT’s store kampagne, der skal få danskerne til at holde ferie i Danmark. Sengen er med, da en overnatning er et gennemgående element i kampagnen.



Anders Lund Madsens show er ét blandt fire events, som Danmarks Turistråd præsenterer på feriemessen i Bella Center.




Fredag den 24. fortæller chokolatieren Peter Beier om chokolade og udleverer smagsprøver. Samtidig bliver der udleveret brochuremateriale om nogle af de “gourmet-oplevelser”, turister kan få i Danmark.



Lørdag den 25. januar er velvære i centrum på Danmarks Turistråds stand. Mellem kl. 10-18 vil ansatte fra Skodborg Kurhotel og Spa give “smagsprøver” på, hvor dejligt man kan få det efter f.eks. en gang massage. Ligeledes om lørdagen udleveres information fra andre kur- og wellnes centre i Danmark.




Og søndag den 26. januar kan de besøgende på Turistrådets stand få afprøvet deres kreative evner. Da arrangeres nemlig en sandslotskonkurrence mellem kl. 12 og 14, hvor sand og byggeredskaber står parat til deltagerne – ligesom der er informationsmateriale fra udvalgte danske badehoteller.

Skrevet af