Guidebog fra flyvende SAS-personale

Hvor er der en god og pålidelig skrædder i Bangkok, en hyggelig restaurant i Shanghai eller København (”Den lille Fede” i St. Kongensgade), god shopping i New York eller Seattle?



Der er – subjektive – svar at hente i en skæg lille guidebog til hele verden, som SAS netop har udgivet. ”Crew Guide 2005” giver på sine 144 sider masser af tips, informationer og anbefalinger, alt sammen leveret med bl.a. adresser af SAS’ flyvende personale.



Det er ifølge SAS første gang et flyselskab udgiver en sådan guide. Ideen kom for et år siden. Kabineansatte og piloter blev bedt om at fortælle om deres personlige favoritter.



Bogen, der er i lommeformat, koster 95 kroner og bestilles via hjemmesiden: sasguides.com – SAS håber at udgive en ny Crew Guide næste år.

Skrevet af