Fremtidens konferencer kombineres med kurbade

Preben Nesager, koncerndirektør i Comwell, oplyste fredag i sin indvielsestale for Comwell Borupgaard i Nordsjælland planerne for Danmarks første “full size” og “full service” Spa-virksomhed på Borupgaard senest 1. april næste år – som første af flere fremtidige Comwell Spa i Danmark.



5-stjernede Borupgaard bliver en kvalitet, der matcher Comwell Varberg Kurort, Hotell & Spa i Sverige, der i maj fik en pris som Europas bedste Spa.



“Mange fremtidige konferencer vil blive planlagt så der bliver tid til forkælelse og aktivering af deltagerne. Det tyrkiske bad bliver måske fremtidens møderum,” sagde Preben Nesager ved indvielsen, hvor bl.a. undervisningsminister Bertel Haarder var blandt de 200 indbudte gæster.



“Comwell skal vokse i Skandinavien – både hvad angår hoteller og hotellernes størrelse. Fra 1.000 værelser til næsten det dobbelte,” tilføjede bestyrelsesformand, Bjarne Hansen.



Borupgaard med 149 værelser og 30 mødelokaler er moderniseret og ombygget for over 20 mio. kr.



Comwell-koncernen har 11 konferencehoteller i Danmark, Sverige og Norge.

Skrevet af