Ministeriet skal ikke undersøge sig selv

Allerede inden evalueringen af den danske indsats under flodbølgen i Sydøstasien er færdig møder den kritik. Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker nu en uafhængig undersøgelse, frem for Udenrigsministeriet selv skal stå for evalueringen.



”Hvis den undersøgelse skal have troværdighed og dermed kunne bruges til noget som helst skal den laves af uvildige,” siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, som har kaldt udenrigsminister Per Stig Møller til samråd, skriver Ritzau.



Også professor i statskundskab Erik Albæk fra Aalborg Universitet er kritisk. ”Selv om evalueringen kan være helt saglig korrekt, risikerer ministeriet, at befolkningen vil tvivle på, at alt er kommet frem i lyset, når de samme ledende personer undersøger et arbejde, de har haft et medansvar for,” siger Albæk til Berlingske.



Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at ministeriets ledelse ifølge aftale med Folketinget er i gang med åben undersøgelse. ”Vi er her for at gøre det så godt som muligt. Ingen er her for at gøre det så dårligt som muligt,” siger han til Radioavisen.



I Sverige og Norge undersøger uafhængige kommissioner forløbet af den nationale indsats efter flodbølgen.



For nylig opfordrede udenrigsministeriet turister, som var i området, til at reagere. Men også andre, som slet ikke var i Thailand eller på Sri Lanka, men blot har fulgt forløbet, er velkommen til give deres mening til kende.



Hvad kan flodbølgen lære os? var spørgsmålet i annoncerne – et knæfald af de helt store. Det er næppe nogensinde sket før i ministeriets historie og efterlader et ministerium, hvis ledelse åbenbart selv har mistet overblik og evne til efterrationalisering

Skrevet af