Maersk slipper måske af med Martinair

Den hollandske presse har i den senere tid skrevet en del om at KLM og Air France gerne vil købe de resterende 50 procent af Martinair og derfor er begyndt på det kraftigste med et lobbyarbejde i EU. Det er den første betingelse for, at en handel kan gå i orden. At det ikke er konkurrenceforvridende med en alt for dominerende part i Holland.



I følge De Telegraaf er planen nu at sprede Martinairs aktiviteter, blandt andet til datterselskabet Transavia, som skal have hele fragtdivisionen.



Martinairs andre aktiviteter skal så være baseret på chartertrafik til oversøiske destinationer.



KLM og Air France håber på den måde at få planen til at glide ned hos EU. og på Esplanaden i København bliver der næppe de store problemer. Martinair gav i 2006 et underskud på ca. 50 mio. danske kroner mod et overskud på det dobbelte året før.


Skrevet af