SAS har bevaret optimismen

Kabinepersonalet i SAS varsler strejke efter weekendens sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Men hos SAS er man optimistisk inden mødet hos forligsmand Asbjørn Jensen tirsdag eftermiddag.



– Jeg tror aldrig, at man sender strejkevarsel ud, fordi man gerne vil strejke. Det tror jeg heller ikke, at kabinepersonalet hos SAS gør, siger Jens Langergaard, pressechef i SAS til Ritzau.



De 1600 medlemmer af CAU, kabinepersonalets fagforening, kan lamme flyselskabet fra 20. marts, hvis de gør alvor af strejkevarslet. De protesterer mod en e-mail fra SAS’s ledelse til samtlige ansatte, hvori det fremføres, at det har været CAU’s politik at give de ældre medlemmer goder på bekostning af de yngre. Det har provokeret CAU, der kalder det fremførte for løgn og et forsøg på at spille medlemmerne ud mod hinanden.




Skrevet af