Milliardbøde til British Airways

Både de britiske og de amerikanske konkurrencemyndigheder har været på banen efter de fik anmeldelse fra Virgin Atlantic om, at selskabet havde lavet prisaftaler med British Airways. Det er nu resulteret i samlede bøder på 350 mio. pund, hvilket svarer til 3.87 milliarder kroner, skriver borsen.dk.

Office of Fair Trading (BFT) i England har idømt en bøde på 121,5 mio. pund. I følge Financial Times havde BFT mulighed for at give en bøde på op til 10% af årsomsætningen og da British Airways sidste år omsatte for 8,5 mia. pund, kunne bøden have været endnu højere.

De amerikanske myndigheder har ikke meddelt, hvor stor bøde man giver British Airways, men flyselskabet har selv meddelt, at den samlede bøde lyder på 350 mio. pund.

British Airways har indrømmet samarbejde fra 2004 til 2006 med Virgin Atlantic om, hvor store brændstofafgifter, de skulle lægge på billetprisen over Atlanten. Virgin har ikke fået nogen bøde, fordi det var selskabet selv, der gik til myndighederne og indrømmede snyderiet.

Skrevet af