En hangar fuld af Lego-klodser

I år har Lego 50 års jubilæum, og Legoland kan fejre sine første 40 år. Derfor fylder Oslos Fornebu-lufthavn 1. til 4. maj deres hangar 4 med legoklodser – en hel verden bygges op af de kendte danske klodser, og arrangementet har da også fået navnet Lego World, skriver Boarding.no.



Lego World er for børn og barnlige sjæle på 2 år og derover, og børnene kan for eksempel være med til at bygge en stor Byggemand Bob-figur af DUPLOklodser, bygge racerbiler eller deltage i en byggekonkurrence, hvor de selv kan vælge, hvad de vil bygge.



Desuden kan man opleve over hundrede forskellige allerede færdiglavede Legomodeller, opleve et sceneshow og opleve Lego-entusiaster i alle aldre.



Du kan også se medlemmer fra Lego-foreninger i Norge, Rusland, Belgien, USA, Tyskland og Danmark bygge mere avancerede modeller en de fleste af os vil kunne drømme om, kunne bygges op af plasticklodser.



Og måske kan et besøg i hangaren på Fornebu være en forsmag på et kommende besøg i Legoland? Repræsentanter fra Color Line vil være til stede og hjælper gerne med planlægningen af sommer-ferien, hvad enten det er i Danmark eller Norge.

Skrevet af