SLV vidste intet om japansk flyveforbud

Den nybagte transportminister Jakob Axel Nielsen måtte fredag svare på spørgsmål om SAS’ Dash 400-fly og Socialdemokraterne synes ikke, at billedet er betryggende, skriver business.dk.

Statens Luffartsvæsen erkender, at man hverken vidste, at Dash-flyene havde fået flyforbud i Japan i foråret, eller havde oplysninger om internationale erfaringer med Dash 400. Det fremgår af svar til folketingsmedlemmerne Bjarne Laustsen og Per Clausen.

”Det er ikke betryggende. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt man får de konkrete oplysninger, der skal bruges og der er sandsynligvis grund til at stramme op og bede om grunden til, at japanerne ikke har underrettet om det”, siger Bjarne Laustsen til Ritzau.

Skrevet af