CWT skal have dansk direktør

”Vi gør det både for at styrke organisation og den lokale ledelse. Vi har i Jim Tweedy en overordnet direktør for CWT i England, Danmark og Sverige – den kommende lokale General Manager i hhv. Danmark og Sverige bliver hans højre hånd. Processen med at finde de to er i gang, vi håber at kunne præsentere dem inden længe.”



Det siger Henrik Dige Christensen, salgs- og marketingdirektør for CWT i Danmark og Sverige til Take Off. Han tilføjer, at han ikke selv har søgt et af de to nye topjobs.



Sammen med Mette Christensen – de er ikke i familie – tegner Henrik Dige Christensen CWT i Danmark og Sverige. Han som nævnt som salgs- og marketingsdirektør, Mette Christensen som kommerciel direktør.



Kandidaterne til de to stillinger som general managers for CWT i Sverige og Danmark har dels kunne melde sig gennem interne opslag, dels er et headhunterbureau i funktion.



”Der har været stor interesse for to jobs, og en del har været til samtale,” siger Henrik Dige Christensen som sammen med Mette Christensen er de skandinaviske repræsentanter i CWT’s nordeuropæisk ledelse.



CWT håber også meget snart at sætte navn på sin nye direktør for bureauets account managers efter den hidtidige, Lars Dissing, forlod CWT for nogle måneder siden.



CWT omsætter for 1,5 milliarder kroner i Danmark; det blev til underskud i fjor, men budgetterne peger på overskud i år. Blandt bureauets nye kunder i Danmark er bl.a. Novo og Udenrigsministeriet. CWT har som Danmarks næst/tredjestørste erhvervsrejsebureau 230 medarbejdere i Danmark.

CWT slås om anden/tredjepladsen med TQ3, mens VIA Travel foreløbig er den urørlige på førstepladsen.



HB

Skrevet af