SAS skal spare mere efter dårligt halvårsresultat



Samlet skal SAS dermed sige farvel til 2.500 medarbejdere. Samtidig tages yderligere syv fly ud af drift, oplyser koncernchef Mats Jansson ved dagens offentliggørelse af halvårsregnskabet.



Samlet fik SAS i første halvår af 2008 en omsætning på små 24 milliarder kr. Driftsresultatet (EBIT) endte på 975 millioner kr. På bundlinjen fik SAS Koncernen et underskud på 1,19 milliarder kr. mod et overskud på 445 mio. kr. inklusive salgsgevinster for samme periode i 2007, skriver Ritzau.



SAS har allerede to spareprogrammer – Profit 2008 og Strategi 2011. Men i halvårsregnskabet for 2008 oplyser koncernen, at Strategi 2011 ikke er vidtgående nok. Ud over de omkring fire milliarder kr., man hidtil har regnet med at spare, skal der spares yderligere 2,4-3,2 mia. kr.



Årsagen er især høje oliepriser, økonomisk afmatning og overkapacitet i flyindustrien:



“Situationen i flyindustrien er alvorlig, og måske den sværeste nogensinde,” siger SAS’ koncernchef i dagens regnskabsmeddelelse



Mens indtjeningen dykker, har SAS fortsat vækst i passagertallet. Det steg 5,2 pct. i andet kvartal, hvor 11,6 mio. passagerer fløj med SAS.


Skrevet af