Overtager Billund-Palanga rute fra 2. december

Air Lithuania måtte tidligere på måneden opgive at drive flyselskabet videre, og er nu gået konkurs. Ifølge direktør i DAT, Jesper Rungholm, er ruten mellem Billund og Palanga præget af en stabil belægning, som har været stigende gennem flere år: ”vores søsterselskab i Litauen DOT er klar til at starte og vil udvide programmet således at der i vinter flyves 4 gange ugentligt og til sommer forventer vi at kunne indsætte yderligere afgange”.

Der flyves fra Palanga/Klaipeda kl. 16.15 mandag, onsdag, fredag og søndag og retur fra Billund kl. 18.00 Flytypen er fortsat ATR 42 med plads til 46 passagerer og en flyvetid på 2 timer. Der flyves i codeshare mellem DAT og DOT og billetterne kan købes både på internet www.dat.dk fra i dag og i gennem sædvanlige distributionssystemer i begyndelsen af næste uge.

”Ruten fra Billund til Palanga/Klaipeda er uden sammenligning den hurtigste og billigste forbindelse til det vestlige Litauen, Letland og Kaliningrad fra Jylland” siger Jesper Rungholm .

Skrevet af