Ulykkesfly har tidligere haft problemer



25 dage før flykatastofen sidste onsdag havde Spanairs ulykkesfly tekniske problemer. Det skriver Ekstra-Bladet.



Kort før start fra Palma på Mallorca måtte piloterne pludselig stoppe take-off, da der opstod kraftige vibrationer i maskinen.



Efter den afbrudte start rullede flyet tilbage til sin standplads, hvor teknikere i en times tid undersøgte maskinen.



Flyet var fyldt med danske turister, der skulle til København efter endt ferie. Nogle af passagerne frygtede, at døren i den bagerste nødudgang ville springe op på grund af de kraftige rystelser.



Efter en time fik flyet atter lov til at starte, og hjemturen til København gik helt uden problemer.



SAS havde i går aftes ikke kendskab til episoden, der fandt sted den 26. juli, men SAS vil undersøge sagen nærmere i dag.

Skrevet af