Dagens reception

Aalborg-pigen, som i ordets bedste forstand er et livstykke, har tilbragt næsten halvdelen af sit liv i udlandet.



Karrieren begyndte i salg og marketing på værftet i Limfjordsbyen; derfra gik turen til DFDS’ rejsebureau i Aalborg, så til Århus, inden hun overtog DFDS’s rejsebureau i London. Her kom hun i kontakt med en af kunderne, det internationale virksomheds-konsulentfirma McKinsey. Hun takkede nej til McKinseys første jobtilbud og rykkede i stedet til DFDS Rejsebureau i Sverige, som siden blev fusioneret med Mærsk Travel og nu er en del af TQ3.



Mette Christensen kom i marts sidste år tilbage til Danmark fra en stilling som director of supply relations for et stort engelsk erhvervsrejsebureau i London City. Forinden havde hun sagt ja til endnu et tilbud fra McKinsey om at være dets nordiske travel manager med base i Oslo.



Ved receptionen i CWT’s danske hovedkvarter på Vester Farimagsgade 7, 2 mellem kl. 15 – 17 er de ansattes smil nok ekstra brede. CWT har nemlig for nylig fået to nye storkunder: Novo og Udenrigsministeriet.

Skrevet af