London City Airport skal give SAS vækst

Skal man ”kun” til London, kan rejsende nu have stor glæde af SAS’ nye rute to gange på hverdage til London City i næsten hjertet af den engelske hovedstad. SAS forventer næste år 55.000 passagerer på ruten. Om en måned bliver produktet endnu bedre, da får lufthavnen togforbindelse på 17 minutter til centrum af London.



Med London City spares spildtid i Heathrow. Her skal ikke cirkles, ventes på en gate, fulgt af en laaang spadseretur gennem Heathrow.

Ambitionen hos privatejede London City er, at fra en passager med kun håndbagage, går ud af flyet skal der gå fem minutter til man stiger ind i taxaen.



Flyvetiden til London City er små to timer. En lang tur for SAS’ Q400 propelfly, tre ud af fire af dets flyvninger er under en time.



SAS’ general manager for Storbritannien og Irland, svenske Lars-Ove Filipson, sagde til Take Off efter landingen i London City søndag, at han håber åbningen af den nye rute vil ”skabe et helt nyt marked. For vi kan ikke uden videre får nye landingstider i Heathrow.”

Med London City har SAS 13 ekstra ugentlige flyvninger udover de i forvejen 40 fra Heathrow til København.



Med sin viv udklædt i svensk nationaldragt modtog Lars-Ove Filipson gæsterne ved landingen efter premiereflyvningen, hvor de bl.a. fik en bog med H. C. Andersen-eventyr. En kontrast til afgangen fra Københavns, hvor der ikke var nogen markering af, at SAS åbnede på en ny lufthavn.



SAS har i dag, siger Lars-Ove Filipson, 35 % markedsandel mellem London og Skandinavien og 30 % mellem London og København.



Første afgang fra København er kl. 7.40 med ankomst 9.30 til London City og fra København kl. 16.20 med ankomst kl. 18.



Den nye rute skal nok blive booket meget – navnlig når rejsebranchen ved den findes.

Et ungt par fortalte Take Off, at de fløj hjem med den nye rute for at få nogle ekstra timer i London. Parret havde selv fundet den nye rute. Men da de ringede til SAS Rejsebureau, siden oktober SAS Travel Center, vidste de ansatte ikke, at SAS skulle åbne på den rute…



HB


Skrevet af