Kuffert nr. to skal koste ekstra

5. maj træder Continental Airlines’ nye bagageregler i kraft på amerikansk indenrigstrafik samt fra USA til Puerto Rico, De amerikanske Jomfruøer og til Canada.



Dermed skal indenrigspassagerer på økonomiklasse H og lavere bookingklasser betale 25 dollars for kuffert nr. 2. Undtagelserne er medlemmer af Elite OnePass, Skyteam- elite og indehavere af kort til Presidential Plus.



Reglerne berører ikke førsteklasse, BusinessFirst og Y-klasse, samt non-stop rejsende. Undtaget for de nye regler er passager med barnesæde til bil, klapvogn, rullestol eller sportsudstyr, som der er betalt for.



Økonomiklasse-passagerer med to kufferter, som flyver fra København med Continental til indenrigsdestination i USA, betaler ikke ekstra, hvis de flyver nonstop.



Men tager passageren en overnatning i fx New York, betales 25 dollars til personalet ved check-in i Newark.


Skrevet af