Cathay sænker brændstofafgift

Himmelflugten for prisen på olie fik i efteråret nærmest alle flyselskaber til at tilføje brændstoftillæg. Nu, hvor prisen er faldet, skal flyselskaberne vise, at de reducerer eller fjerner afgiften – og ikke beholder de ekstra penge som en lunende indtægtskilde.



Fra 1. februar sænker Cathay Pacific sin brændstofafgift på flybilletter 40%. Dermed følger selskabet fra Oneworld-alliancen efter Austrian fra Star, der som det første for nylig meddelte, at de faldende oliepriser ville betyde, at det sænker sit brændstoftillæg.



Også Cathays ekstraafgifter afhænger af længden på flyvningen – lidt over fem dollars på de korte ruter og 15 dollars på langruterne, skriver Reuters.



Andre selskabet, f.eks. SAS, har foreløbig afvist at reducere sine brændstoftillæg, trods faldende oliepriser.



I øvrigt åbner Cathay med udgangen af næste måned ny rute fra Hong Kong til Xiamen i Kina.

Ligeledes fik Cathay forleden efter en afbrydelse på 13 år lov at genoptage betjeningen af Hong Kong – Beijing med en daglig afgang – fra sommer har de kinesiske myndigheder tilladt to.



Cathay, der betjener 90 destinationer, satte i øvrigt passagerrekord i fjor med knap 14 mio. passagerer.

Skrevet af