Atlanta fortsat verdens største lufthavn

Atlantas Hartsfield-lufthavn i sydstaten Georgia, beholdt i fjor sin status som verdens største lufthavn målt i passagerer. Det samlede passagertal endte på lige under 77 millioner – til sammenligning havde Københavns Lufthavn lidt over 18 mio.




Atlanta er hovedlufthavn for Delta Air Lines og hovedkvarter for bl.a. Worldspan, CNN og Coca-Cola.



Chicagos O’Hare blev atter nummer 2 – med 11 mio. færre passagerer end Atlanta, mens Los Angeles som nr. 3 havde 56 millioner passagerer.




London Heathrow er fortsat største lufthavn, målt i passagerer, uden for USA. LHR havde i fjor 63 millioner passagerer.



Tallene er netop offentliggjort af Airports Council International. De viser også, at der i fjor blev foretaget 1,3 milliarder civile flyrejser – en nedgang på over 2% sammenlignet med år 2001.

Skrevet af