Reykjavik får endnu et 4-stjernet hotel

Icelandairs hotelgruppe vil sammen med den islandske Glitnir Bank opføre hotellet – i øvrigt i det tidligere hovedkvarter for Islands Industribank, hvor der i dag netop er en filial af Glitnir Bank. Det kommende hotel har endnu ikke fået et navn.



Icelandair Hotels Group har to hotelkæder i Island med i alt 21 hoteller – Icelandair Hotels og de mere ydmyge Edda Hotels.



Icelandairs hotelgruppe meddelte for nogle måneder siden, at dets flagskib og Islands største hotel, Nordica Hotel i Reykjavik, fra efteråret skal drives af Hilton-kæden. Det bliver Hiltons første hotel på sagaøen.

Skrevet af