Nyhavn rejser flytter til nyt domicil

Der er gang i danskernes rejselyst, og det mærker også Nyhavn Rejser, der hvert år sender flere end 10.000 danskere på ferie verden over.
Den øgede rejselyst har blandt andet betydet, at bureauet er vokset ud af de nuværende lokaler, og derfor er der i overmorgen flyttedag. Nyhavn Rejser har overtaget et helt pakhus i gården til Nyhavn 31, og såvel kunder som de 33 medarbejdere kan se frem til langt bedre forhold med betydeligt mere plads.
Nyhavn Rejser har mange planer for vækst, og bureauchef Lars Mathiasen fortæller, at lokalerne giver bedre mulighed for at realisere den ekspansive strategi, som bureauet arbejder med. ”Vi har mange bolde i luften og sender nu, samtidig med vores flyvning, en af dem på gaden. Det er et helt nyt 24-siders program på Brasilien – en destination, vi forventer os meget af de kommende år.”
På billedet ses Lars Mathiasen, Henrik Fuglsang foran Nyhavn Rejsers nye domicil i Nyhavn 31G

Skrevet af