Hvem skal nu betale?

Når SAS har besluttet at returnere 25 Q 400 fly med tak for lån, skal man lige være klar over adressen. Måske er det ikke Bombardier, der skal hænge på skandalen, men det selskab, hvor SAS har lejet flyene på en uopsigelig kontrakt til 2012.



Det kan være en afgørende ændring i erstatningskrav fra SAS, at selskabet ikke ejede flyene, men kun har lejet dem frem til 2012. Det må være kontraktbrud, at den vare man har lejet ikke fungerer. Dermed kan vares sendes tilbage, og leasingen afbrydes.



Nu kender vi ikke SAS kontrakten. Måske er det Bombardiers eget leasingselskab, som af økonomiske grunde har udlejet flyene. Måske er det en tredjepart. International luftfart vrimler med leasingselskaber.



Det ændrer bare ikke ved den kendsgerning, at flyene ikke skal købes tilbage af afsenderen. Leasingen skal afbrydes og erstatning betales, fordi de ikke lever op til sikkerhedskravet. Hvis det sidste vel at mærke bevises.



Markedsværdien af de brugte SAS fly af første generation regnes i dag at have en værdi af 18 mio. dollars, eller ca. 100 mio. kr. Den ny udgave koster med reservedele ca. 140 mio.kr.



Et bundt Q 400 fra SAS må rundt regnet have en værdi på ca. 250 mio. kr. Måske kan der byttes. CRJ jet ville passe fint – og de er fra Bombardier.

-ejv

Skrevet af