Lufthansa har brug for læger

For at imødekomme lægekrævende nødstilfælde ombord hurtigere og mere effektivt, opfordrer Lufthansa læger til at blive medlem af bonusprogrammet Miles & More.



Efter at Miles & More og Lufthansa Medical Service har modtaget registreringen samt licensen til at være praktiserende læge, modtager lægen velkomstbonus på 5.000 miles på deres næste Lufthansa-flyvning.



Deltagende læger får ligeledes mulighed for at deltage i flyrelaterede medicinske kongresser og få nyttige informationer om førstehjælpsudstyr på Lufthansas fly.



Alle registrerede læger, som oplyser deres Miles & More nummer ved reservation, er på besætningens passagerliste med lægens specifikke specialistområde.



Hvis en passagerer skal bruge lægehjælp, kan purseren diskret henvende sig til lægen. Kaldet over højtaleren ”Er der en læge ombord?” og den deraf følgende uro blandt de øvrige passagerer kan dermed undgås, og hjælpen kan ydes langt hurtigere.



Erfaringer viser, at der i mere end 80 % af tilfældene er en læge blandt passagererne, oplyser Lufthansa.

Alle læger er dækket af Lufthansas ansvarsforsikring.



Mere information og registrering ved henvendelse til Miles & More på et særligt telefonnummer +49 18 05 35 93 62.


Skrevet af