USA tvang Air France til at vende om

Flyet havde kun været i luften to timer, da det fik besked på at vende tilbage til Paris. De amerikanske myndigheder havde fundet et navn på passagerlisten, som angiveligt var på deres no-fly liste.



Flyet landede fredag aften i Charles de Gaulle-lufthavnen, hvor passageren samt fire andre blev taget til nærmere forhør, oplyser fransk politi, som ikke ville oplyse navnet på passageren, alder eller nationalitet.



Det er før sket, at amerikanerne har bedt fly vende tilbage eller har omdirigeret dem. I september sidste år blev et fly på vej til USA omdirigeret. Ombord var sangeren Cat Stevens, som efter han blev muslim har udskiftet sit fødenavn til Yusuf Islam. Han var af ukendte årsager på den amerikanske no-fly liste.



EN KO PÅ LANDINGSBANEN

Normalt tales der om en ko på isen – forleden ramte en Airbus fra Air France med 196 passagerer kort efter landing en ko på landingsbanen i Nigerias Port Harcourt, centrum for Nigerias olieindustri.



“Ingen kom til skade – udover koen,” oplyste en talskvinde for Air France.

Skrevet af