Hvis Skatteministeriet får held til at ændre momsloven for dansk luftfarts mindre virksomheder i General Aviation (al flyvning uden for større luftfartsselskaber) vil det være en katastrofe. Intet mindre, skriver foreningens advokat i et høringssvar til ministeriet. Erhvervet har en stor eksport, og det vil betyde stribevis af tab af arbejdspladser.
Hvad uddannelsen angår, vil det ramme pilotuddannelsen. Prisen for at uddanne en pilot er i dag på omkring 600.000 kr. op til 700.000 kr. Den pris vil stige pænt over 100.000 kr.
Erhvervsuddannelsen er ganske vist fritaget for moms, men skolerne kan ikke fradrage købsmoms. Derfor bliver flyene 25 procent dyrere, og da brugen af flyene er det helt bærende i uddannelse, vil en momsforhøjelse næsten med fuld kraft slå igennem på prisen for uddannelse.
“Danmark er et af de førende lande i EU med uddannelse af piloter. Vi har nordens største flyveskoler i Danmark, og det vil være helt ødelæggende med en sådan prisforhøjelse, ” siger advokat Lars Rungholm på vegne af brancheforeningen.
I et brev til medlemmerne bemærkes det, at Skatteministeriet ikke har været klar over den konsekvens for pilotuddannelse.
I foreningens høringssvar til ministeriet hedder det videre: “Forarbejdet er ikke godt nok, og det kræver en dialog med hele branchen at indføre så drastiske ændringer.”
Høringssvar har deadline 14. september, og GA` s repræsentanter forventer foretræde for udvalget. Man er vidende om, at det er et EU-krav, som Danmark derfor må bearbejde meget grundigere, inden man blot accepterer
-ejv

STANDBY.DK Nyt om rejser

