Hysterisk skræmmebillede af Egypten

Jeg læser på Take Offs hjemmeside om det, der skete i Cairo i aftes i bazarområdet. Et eller andet sted føler jeg en dyb frustration og irritation over, at et brancheblad skynder sig at skrive om et populært rejsemål i sådan



en sammenhæng uden først lige at undersøge, hvad der egentlig skete.



Indtil videre er der faktisk ikke nogen 100% klar melding om, hvad der skete. Nogen siger, at en mand på motorcykel kastede en bombe ind i en gade, andre at en mand kom gående og smed bomben.



Jeg har her fredag formiddag talt med vort kontor i Cairo, og der er indtil nu ikke nogen, som har taget ansvaret for bomben. Meget tyder på, at det er et enkeltstående tilfælde.



Som medejer af AB Travel sender jeg tusinder af gæster til Egypten hvert år, og at vi så sent som i går havde gæster på udflugt i førnævnte område samt flere andre steder i Cairo.



Ingen af disse gæster har ytret ønske om at rejse hjem. I morgen har vi en masse gæster, der rejser med SAS til Cairo, hvor de skal være nogle dage, inden de rejser videre rundt i Egypten.



Jeg kan med sindsro sige, at ingen har aflyst. Vi har endda to medarbejdere her fra kontoret, som også rejser i morgen.



Der er jo ingen grund til at skabe unødig frygt blandt danskere, der ønsker at rejse til Egypten.



Jeg harmes lidt over, når man skriver om et sådant tilfælde, at man ofte gør tingene værre end de er.



Der har været fredeligt i Egypten siden 1997, bortset fra det der skete i Taba sidste år nær den israelske grænse. Det var dengang ikke udenlandske turister man gik efter, men israelere, som ynder at spadsere lige over grænsen for at holde ferie på Hilton hotellet i Taba, som de har gjort det hvert år på samme tid i forbindelse med deres fest.



Heller ikke dengang havde vi aflysninger på grund af det skete.



DANMARKK FIK IKKE DET RØDE KORT PGA. NØRREBRO-DRABET



Der er nok ikke mange steder i verden i dag, hvor der ikke sker et eller andet, som går ud over uskyldige turister. Hvad med lille Danmark, hvor vi sidste år fik stukket en italiensk turist ned på Nørrebro uden grund.



Betød det, at Danmark lukkede for turister, eller at man skrev i aviserne, at nu fik Danmark det røde kort?



Hvad med New York, hvor næsten alle med respekt for sig selv går rundt med et våben, eller hvad med London, hvor chancen for at blive bombet af IRA eller lign. er hundrede gange større end i Cairo?



Jeg vil til hver en tid sige, at Cairo og Egypten generelt er lige så sikkert eller mere sikkert end Strøget i København lørdag aften.

Skrevet af