Fodbold-EM giver ekstra omsætning hos SAS

Da det danske fodboldlandshold i mandags fløj til EM-slutrunden i Portugal var SAS transportør med en specialmalet MD-87’er (billedet).



SAS har stationeret dette fly i Faro på Algarve-kysten, hvor det danske hold har slået lejr. Herfra flyver SAS så landsholdet til og fra dets kampe i Portugal – første gang på mandag mod Italien i Porto.



Slutrunden i fodbold giver ekstra beskæftigelse til SAS, som sammenlagt får 19 flyvninger mellem Skandinavien og Portugal. Alene til kampen den 22. juni mellem Danmark og Sverige har SAS syv særflyvninger i Portugal. Der bliver bl.a. også flyvninger fra Aalborg og Billund til Portugal.



SAS skal atter flyve med sportsfolk til august, hvor selskabet står for transporten af det danske OL-hold og Team Danmark-sponsorer mm. til Athen.

Skrevet af