Sterling oplever hastig vækst

Ved at udnytte flyene maksimalt er antallet af udbudte Sterling-flybilletter øget fra 250.000 i november sidste år til 400.000 i november i år.
”Det er resultatet af en ny strategi, hvor vi satser mere på kortere forretningsruter. Desuden udnytter vi nu flyene til grænsen – de er i luften flere timer om dagen,” forklarer Michael T. Hansen, kommerciel direktør i Sterling.

De 150.000 ekstra flysæder bliver dog ikke fyldt op. Den voldsomme vækst har givet Sterling problemer med at få tilstrækkeligt med kunder til de nye afgange. Således var belægningsprocenten i november sidste år på 74,1, mens den er faldet til 65,9 i november i år.

”Når man vokser så voldsomt, har det betydning for belægningen. Vi havde ikke forventet andet. Men det er et klart mål, at vi på sigt skal nå en belægning på 80 pct.,” fastslår Michael T. Hansen.

Sterling har gennem det seneste år ændret sin strategi fra primært at satse på privatkunder til nu også at satse på erhvervskunder, og her er selskabet i skarp konkurrence med SAS.
”Vores store udfordring er at få flere forretningsrejsende med i vores fly. Med det miks af ruter vi har planlagt, kommer vi ikke til at ligne SAS. Men vi går målrettet efter at skabe konkurrence på nogle af de SAS-ruter, hvor der tidligere var et reelt monopol med høje priser,” siger Michael T. Hansen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 12. december, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.