Britisk flystrejke afblæst

Fagforeninger og ledelse i British Airways underskrev i lørdags en lønaftale for mere end 10.000 BA-ansatte på jorden. Dermed er en truende 24-timers arbejdsnedlæggelse i den kommende weekend afblæst. Strejken hos de BA-ansatte var imødeset med frygt og bæven, fordi netop den kommende weekend er en af de mest travle på året i engelske lufthavne, og iagttagere havde derfor forudset et omfattende kaos i lufthavnene.
Den nye lønaftale giver selskabets jordpersonale en lønstigning på 8,5 pct. over de næste tre år, og derudover en bonus på 1.000 GBP, til udbetaling inden september 2006.
Sidste år førte en tilsvarende arbejdsnedlæggelse til forstyrrelse af rejseplanerne for mere end 100.000 flypassagerer i den travle weekend.

Skrevet af