Politiet jagter rejsebureaudirektør

I hvert fald har Rejsegarantifonden intet hørt fra Mohamed Sow efter de omfattende skriverier i pressen siden i fredags.

Her tog Rejsegarantifonden det usædvanlige skridt, at i en pressemeddelelse at advare mod rejsebureauet. Det var pga. fondens mistanke om, at Blue Travel ikke ville gennemføre de planlagte rejser og fordi rejsebureauet var udeblevet fra et varslet kasseeftersyn.



”Vi har aldrig før advaret mod et rejsebureau. Normal procedure er, at et rejsebureau i økonomiske vanskeligheder kontakter os, hvorefter vi kan indgive en konkursbegæring,” siger fondens formand, Bent Mebus, til Take Off og tilføjer:

”Vi kan ikke komme i gang med at hjælpe de berørte kunder hos Blue Travel, før rejsebureauet er erklæret konkurs. Det prøver vi nu at få skifteretten til at gøre – det vil formentlig ske indenfor to uger.”



Fonden har politianmeldt Mohamed Sow for formodet bedrageri og han er nu efterlyst af politiet.

”Noget tyder på, at han er stukket af. Han forsvandt nærmest mellem fingrene på os. Derfor har vi anmeldt ham til politiet og håber, de kan finde ham,” siger Mebus.



HB

Skrevet af