Dårligt vejr havde ikke negativ effekt på turismen

Radioavisen spurgte i starten af juli 350 feriecentre, hoteller, sommerhus-bureauer og campingpladser, hvordan sæsonen er forløbet.



Undersøgelsen viser, at turismeerhvervet er ikke blevet ramt hårdt af det dårlige vejr i starten af sommeren. På trods af det massive regnvejr i juni og første halvdel af juli, har de danske turismevirksomheder generelt haft næsten haft lige så mange gæster som sædvanligt.



To tredjedele af virksomhederne svarer, at de enten har haft det samme antal gæster – eller endda flere – end normalt for årstiden. To tredjedel af overnatningsstederne har haft det samme eller flere gæster end sædvanligt.

Kun en tredjedel af overnatningsstederne har haft færre gæster end normalt.



Det er især campingpladserne, som har kunnet mærke den regnfulde start på sommeren. På landsplan havde over halvdelen af campingpladserne en nedgang i antallet af gæster i juni og starten af juli.



Børsen skriver, at trods sommerregn forventer den danske turistbranche at opnå fremgang i omsætningen i år. Danmarks Turistråd forventer således, at omsætningen fra overnattende turister i år stiger med cirka en milliard kroner i forhold til 2003.



”Det er et løst skøn, bl.a. baseret på meldinger fra vores repræsentationer i udlandet. Vi har meget positive meldinger fra USA, Japan og Kina,# siger Flemming Bruhn, ansvarlig for Danmarks Turistråds markedskontorer. Han påpeger, at det dårlige vejr har mindre betydning, idet mange planlægger ferien i god tid og kommer uanset vejret.



HORESTA og Feriehusudlejernes Brancheorganisation forventer en lille fremgang i år, mens Campingrådet forudser en tilbagegang på 2% for campingpladserne. Wonderful Copenhagen forventer, at de 270 krydstogtskibe, som i år gæster København, vil generere en rekord-omsætning på 578 millioner kroner i hovedstaden.



Apropos krydstogtskibe… Passagerer på de store krydstogtskibe skal kunne tjekke ind til deres returrejse med fly i Københavns Havn. Forslaget kommer fra direktør i Københavns Lufthavn, Niels Boserup.



Vicedirektør i Københavns Havn, Michael Soetmann, er positivt stemt overfor idéen, skriver Urban.

Skrevet af