Efter 11 år fik DSB det sidste IC2-tog

IC2_03_in_VejleDer skulle gå 11 år før DSB endelig kunne modtage sit sidste IC2-tog fra den italienske fabrik AnsaldoBreda. Der er kommet 23 togsæt af typen, som skal indsættes i regionaltrafik på Fyn og i Sydjylland fra næste år. De blev bestilt i november 2002 og skulle oprindeligt leveres sammen med storebror – IC4 – i 2006, skriver epn.dk.

”Designmæssigt er IC4 og IC2 det samme tog, IC2 er bare halv så stort, så det er de samme dele, togene er bygget op af”, siger Steen Schougaard, adm. direktør for DSB Vedligehold. ”Togene skal en tur på vores værksted i Randers og have lavet en beskeden opgradering”.

Seks af togene er godkendt til passagerkørsel, mens syv er i såkaldt driftssimulering. De resterende 10 ventes godkendt i løbet af første kvartal 2014.

IC2 skal gradvist erstatte de gamle MR-tog, som for længst burde være taget ud af drift. De må højst køre 130 km/t, mens IC2 er godkendt til 180 km/t.