Ekstra testflyvning af Airbus A350

qatar-a350xwb-courtesy-qatarAirbus er i fuld gang med at gennemføre et antal ekstra prøveflyvninger af sit nye fly, inden det – lidt forsinket – kan overdrages til søsætningskunden Qatar Airways.

Flyproducenten oplyser, at overdragelsesceremonien, der skulle være gennemført i morgen, lørdag, er blevet udsat. Der oplyses ingen ny dato for ceremonien.

“Vi har måske været en lille smule for optimistiske omkring leveringen, når man tager i betragtning, at der er tale om det allerførste fly”, siger Didier Evrard, chef for produktionen af A350.

Han fortalte, at Airbus har gennemført tre ekstra testflyvninger for at checke et par ’småproblemer’. Der skal formentlig gennemføres 2-3 yderligere ekstra testflyvninger, men Airbus er sikker på, at leveringen sker inden årets udgang.