Emily koster St. Thomas dyrt

I denne uge skulle Charlotte Amalie på St. Thomas som sædvanligt have haft besøg af mange tusinde krydstogtturister. Ikke mindst fra verdens største krydstogtskib Oasis of The Sea, men en tropisk storm, Emily, ud for Puerto Rico er så voldsom, at skibene ændrer kurs. Med retning mod den vestlige del af Caribien.

Det betyder at Oasis med 5.500 passagerer, Freedom of The Seas med 3.600 og Carinval Dreams med 3.700 passagerer alle dropper St. Thomas og i stedet for går til Cozumel i Mexico.

Også Carnival Liberty, der gik ud fra Miami, har valgt at lægge kursen mod vest i stedet for St. Thomas. Den har 3.000 om bord.

Norwegian Cruise Line derimod oplyser, at man har valgt at følge den planlagte rute og holder nøje øje med, hvordan Emily udarter – og om den eventuelt vokser til en orkan.

 

Skrevet af redaktionen