En milliard dollar fra Delta til JAL

Delta er førende i gruppen af flyselskaber i Sky Team og har brug for JALs tætte dækning af det asiatiske område. Henvendelsen fra Delta kommer dagen efter, at JAL måtte oplyse, at man havde et underskud på halvanden milliard dollar alene for selskabets seneste halvår og har søgt hjælp fra den japanske regering for at kunne overleve.

 

I forvejen har SkyTeam Korean Air og China Southern som samarbejdspartnere i Det fjerne Østen, men ingen japansk partner.

 

Japan Airlines skal akut bruge kapitalindskud på 1,4 milliarder dollar for at holde virksomheden i luften. Selskabet har en samlet gæld i størrelsesordenen 15 milliarder dollar, som hele tiden stiger.

Skrevet af Flemming Juul