Endnu en returflyvning til Midtjylland

Fra starten af april bliver der næsten timedrift fra Midtjyllands Lufthavn i Karup til og fra København. Der gennemføres 10 returflyvninger på alle hverdage, fortalte Jesper Rungholm, direktør i DAT, da der søndag var åbent hus i Midtjyllands Lufthavn.

Prins Joachim foretog det officielle navneskifte fra Karup Lufthavn til Midtjyllands Lufthavn og afslørede lufthavnens nye logo. Han sagde bl.a.: “Midtjylland er en stor og driftig del af Danmark, erhvervsliv, kultur, sport og kunst. Et nyt navn gør ingen forskel, men med alle de nye initiativer bliver det forhåbentlig nemmere for os alle at komme hertil og for alle i Midtjylland nemmere end nogensinde at komme på tværs i Danmark og videre ud i verden.”

Flere tusinde benyttede muligheden for at komme bag facaden på Midtjyllands Lufthavn, der ejes af ni midt-og vestjyske kommuner. Formanden for lufthavnen, borgmester H. C. Østerby, Holstebro, var en glad mand:

“Jeg er både glad og stolt. Der er skarp konkurrence, men i stedet for at se passivt til, har vi valgt en offensiv strategi, der ser ud til at lykkes.”

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.