Enkle priser for DSB første klasse

Fra 15. januar er det blevet enklere at gennemskue priserne for DSB 1’, som har to muligheder at vælge imellem afhængigt af, hvilken type tog rejsen sker med.

Skal der være frit valg, så turen kan ske med alle togtyper, også IC eller IC Lyntog, koster det 150 kroner i tillæg til standardprisen at køre på første klasse på tværs af landsdelene, uanset rejsens længde. Skal togrejsen udelukkende køres med et regionaltog, bliver DSB 1’ tillægget 40 kroner – også uanset rejsens længde.

”Der er forskellige grunde til, at vi ændrer prisstrukturen. Men at gøre det mere gennemskueligt har været vigtigt, og vi går fra mange forskellige priser ned til bare to,” siger Aske Wieth-Knudsen, forretningsudviklingschef i DSB Kommerciel.

Ændringerne sker også for at gøre det billigere at rejse på DSB 1’på korte strækninger i regionaltogene. Pendlere får mulighed for at købe DSB 1’ tillæg til 450 kroner for 30 dage til regionaltogene.

Servicen på DSB 1’ er det samme som hidtil.  I IC og IC lyntog giver det ud over adgang til DSB 1’ sæderne også adgang til kaffe, vand m.m. ombord på toget. I regionaltogene giver det adgang til DSB 1’ området og mulighed for at hente kaffe uden beregning i en af DSBs 7-eleven butikker.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.