Et brag af en fest

Det bliver ”årets fest,” lovede Crowne Plaza inden hotellet 31. marts inviterede kunder og samarbejdspartnere til fin middag med topunderholdning ved den forsinkede fødselsdagsfest for bl.a. incoming- og erhvervsrejsebureauer.

 

”Vi havde ikke sparet på noget. En række af Danmarks bedste musikere giver sammen med Antonelli Orchestra en uforglemmelig aften ved en branchefest, som aldrig er set før," forudså Allan Agerholm, adm. direktør på Crowne Plaza.

 

Underholdningen bød på Søs Fenger, Jokeren, Erann DD samt Ida Corr.

 

Egentlig er det halvandet år siden, hotellet åbnede sine 366 værelser, men, siger Allan Agerholm, der var ikke meget at fejre i 2010. Derimod er 2011 startet meget stærkt for Crowne Plaza, det giver grund til optimisme.

 

"Vi holdt festen for vores bedste samarbejdspartnere og kunder for at takke for den gode modtagelse af vores hotel," siger Allan Agerholm.

Skrevet af redaktionen