Etihad køber brugte fly af Air India

air india b777-200lrEtihad Airways køber fem Boeing 777-200LR fra Air India for at hente tilstrækkelig kapacitet til Etihads hastigt voksende rutenet.

De nye fly, som leveres fra starten af 2014, sættes i drift af Etihad til april efter nyindretning af kabinerne. De skal hovedsageligt indsættes på selskabets nye rute mellem Abu Dhabi og Los Angeles, som starter 1. juni.

“Boeing 777-200LR flyene komplementerer vores strategi for flyflåden”, siger CEO James Hogan. ”Vores fortsatte organiske vækst og vores aktiepartnere har åbnet nye muligheder for ekstra destinationer. Vi ser frem til at åbne på Los Angeles og udvide på Sydamerika, og her er Boeing 777-200LR det rette fly”.

Etihad finder, at fordelen ved 777-200LR er rækkevidden på 9.390 sømil (17.370 km), som tillader direkte forbindelser til de flestedestinationer i verden fra Etihads Abu Dhabi hub. Boeing har kun fremstillet 60 eksemplarer af flytypen, som er det med størst rækkevidde, som stadig er i drift.

De fem fly fra Air India har en gennemsnitsalder på seks år og vil gennemgå gennemgribende modernisering inden de sættes i drift hos Etihad.